Den undersøgende udstilling

I samarbejde med Enigma Museum for post, tele- og kommunikation undersøger postdoc Rikke Baggesen fra Roskilde Universitet for Vores Museum, om man kan designe udstillinger, som både knækker koden til kommunikationsteknologiens historie og løser gåden om museets dialog med brugerne.

Af Lars Jørgensen

Postdoc, ph.d. Rikke Baggesen fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet forsker i formidlingsfeltets muligheder og udfordringer igennem en designproces (Foto: Lars Jørgensen).


Enigma er navnet på en elektromekanisk maskine, som Tyskland under Anden Verdenskrig brugte til at kryptere og dekryptere militære oplysninger. Men ordet er græsk og betyder ’gåde’. Og når man besøger Danmarks nye kommunikationsmuseum af samme navn på Østerbro i København, ligner det endnu ufærdige museum også mest af alt en gåde, som det kræver en hemmelig kode at løse.

For selv om Enigma har udstillet enkelte genstande i museets cafe, er de øvrige rum fulde af historiske kommunikationsteknologier, som foreløbig er stedt til hvile i høje stabler af papkasser, mens Enigmas ansatte overvejer, hvordan genstandenes betydning bedst kan vækkes til live i det nye museums kommende udstillinger og publikums bevidsthed.

Og det er netop denne kode til en levende formidling af kommunikationshistorien, postdoc Rikke Baggesen fra Roskilde Universitet skal være med til at knække for Enigma og det nationale forsknings- og udviklingsprogram Vores Museum.

”Enigma vil være et forskende museum, hvor der er synergi mellem indsamling, forskning og formidling i det, vi kalder ’den eksplorative udstilling’. Min opgave er at være meddesigner på det projekt, som både har fokus på at skabe nye løsninger, men også på at forstå formidlingsfeltets muligheder og udfordringer igennem designprocessen”, forklarer Rikke Baggesen om metoden, der også kaldes designforskning eller research through design.

I arbejdet med et kommunikationsmuseum, hvor indsamling af kommunikationshistorier, forskning i genstande og erindringer og formidling af deres betydning går op i en højere enhed, der både giver mening for museet og dets brugere, anvender Rikke Baggesen forskellige forskningsredskaber fra sin egen tværfaglige værktøjskasse:

”I min forskning kobler jeg den humanistiske forskningstradition med en designfaglig tilgang, hvor jeg både trækker på min baggrund som beklædningsdesigner og min uddannelse i digital design og kommunikation, og på den viden jeg har opbygget i min ph.d. om mobil museologi og designforskning”.

Hverdagsoplevelser

Når Enigma har fokus på, at brugerne af kommunikationsmuseet skal inddrages i museets indsamling, forskning og formidling, skyldes det ifølge Rikke Baggesen, at kommunikationshistorien ikke kun handler om massekommunikation og teknologisk udvikling, men også om, hvordan vi har brugt teknologien, og hvad den har betydet for os i hverdagen.

”Museets faghistorikere har identificeret et hul i forskningen i forhold til at få brugerperspektivet med. Kommunikationshistorie kommer nemt til at handle om institutioner og teknologier, men Enigma vil også gerne sætte fokus på brugernes hverdagsoplevelser. Derfor har vi brug for at inddrage dem aktivt i indsamlingerne, så man både kan lytte til deres oplevelser med kommunikationsteknologien og arbejde med dem i museets forskning og formidling”, siger hun.

”Ved at blive præsenteret for kommunikationshistorien i et brugerperspektiv og blive spurgt om vores egne erindringer om og erfaringer med teknologien, bliver vi forhåbentlig inspirerede til at reflektere over, hvad kommunikation egentlig er for en størrelse, og hvad kommunikationsteknologien betyder for os”.

Men ifølge forskeren handler Enigmas ønske om brugerinddragelse også om at skabe en øget forståelse af, at kulturarv ikke nødvendigvis er genstandsbaseret, men i høj grad også immateriel:

”Kulturarv er også noget, vi gør og skaber”.

Teknologiske tidslommer

I sit forsøg på at inddrage brugernes oplevelser og erfaringer, ønsker kommunikationsmuseet ifølge forskeren at designe udstillinger, hvor forskerne og formidlerne arbejder med nedslag i forskellige tidslommer.

”Tidslommerne kan være radioens fremkomst i 1930erne, fjernsynets og telefonens indtog som hverdagsobjekter i 1960erne, internettets skabelse i 1990erne og dets betydning i dag med sociale medier, osv. Hvad er det, der sker for os som brugere, når vi oplever de her kommunikationshistoriske skift? Hvilke ritualer får vi skabt omkring fjernsynet? Hvordan er vores tilgang til viden i dag, hvor vi meget hurtigt kan hente viden på internettet?”, siger Rikke Baggesen.

”Det er blevet meget nemt at finde viden, men også nemt at fare vild i de store mængder af information, som ligger på internettet og ikke nødvendigvis er verificerede. Og tidligere skulle vi eksempelvis lære at lægge en besked på en telefonsvarer, hvor vi i dag skriver en sms. Vi er med til at skabe kommunikationsteknologien, fordi den måde, vi bruger den på, er med til at udstikke en vej for, hvad der skal udvikles af ny teknologi”.

Enigmas ønske om at inddrage museets brugere i formidlingen handler ifølge Rikke Baggesen derfor heller ikke kun om, at museet har et behov for at forstå brugernes perspektiv og erfaringer med kommunikationsteknologien:

”Det handler også om at give brugerne af teknologien og museets besøgende en oplevelse af at være med til at skabe kulturarven, så de ikke opfatter det, der sker på museet, som noget, der sker udenfor dem selv, men som en historie, de selv er med i. Et museum, der beskæftiger sig med samtidskultur og hverdagskultur, er jo netop en historie, vi alle sammen er en del af. Det er en historie, vi kan spejle os i og være med til at fortælle”.

Medborgerskab

Ifølge Rikke Baggesen er Enigmas forsøg på at få brugerne til at føle medejerskab for kulturarven samtidig et udtryk for, at museet ønsker at understøtte brugernes dannelse og styrke deres oplevelse af at være aktører i samfundet, både i forhold til kulturelle institutioner og politiske institutioner:

”Og det er jo også det, Vores Museum har fokus på: Hvordan kan man igennem forskellige formidlingsgreb understøtte museumsbrugernes medborgerskab?”, siger forskeren.

”Men i praksis er det svært for de fleste museer at finde ud af, hvordan man bliver relevant for brugerne og skaber dialog med dem. Måske har man som museum været lidt for fokuseret på, hvad museet gerne vil. Måske skal man starte med brugerperspektivet: Hvordan bliver det interessant for brugerne at dele deres historier og være i dialog med museet? Hvordan kan det med at se sig selv som en del af historien være en berigende oplevelse, når man ikke kun kan komme af med sine historier, men også kan se sin nuværende hverdagspraksis i et nyt lys, fordi man pludselig oplever, at man selv er en del af fremtidens kulturarv?”.

Det lyttende museum

I sit forsknings- og udviklingsprojekt har Rikke Baggesen derfor især fokus på, hvordan hun kan hjælpe Enigma med at åbne en kanal til brugernes kommunikationshistorier.

”Det er vigtigt for museet at forstå, hvad brugerne har behov for at kommunikere om, og hvilke historier de har lyst til at fortælle. Det handler ikke kun om at være et forskende museum, men også om at være et lyttende museum. At kunne indfange de historier, der er derude, og få skabt en tovejskanal”.

Men ifølge forskeren ligger der også en udfordring i at finde ud af, hvornår brugernes historier er relevante for Enigma og skaber værdi i museets indsamling, forskning og formidling.

Og fordi Enigmas kommende udstillinger handler om kommunikationshistorie og kommunikationsteknologi, har museet ifølge Rikke Baggesen også en interessant udfordring i at finde ud af, hvordan man kommunikerer om kommunikation, og hvordan man også kan spejle de temaer, man gerne vil formidle, i måden man taler om dem på.

”Hvis man f. eks. ønsker at formidle viden om overvågning og beskyttelse af information, kan man måske overveje at lege med, hvordan man kan kryptere sine beskeder eller afkode dem. Og det er jo også oplagt at bruge de teknologier, vi fortæller om, til at fortælle med, hvis vi kan finde det rette greb. Museer kan jo udstille alle mulige gamle genstande, som på en eller anden måde bliver tidløse. Men den kommunikationsteknologi, vi bruger til at formidle med, ældes til gengæld meget hurtigt. Og det kan virkelig være dræbende at møde en forældet formidlingsteknologi i en udstilling”, siger Rikke Baggesen.

”Derfor handler det ikke kun om teknologien, men om at skabe dialog med brugerne og sætte den i fokus. Sammen med et team af Enigmas formidlere er jeg i øjeblikket ved at planlægge forskellige workshops og interviews, som forhåbentlig kan sætte gang i en udviklingsproces på museet og skabe noget, der med tiden kan fungere som en udstilling, hvor brugernes stemme hele tiden er med i forskellige forløb”.


Mere information
Læs en kort projektbeskrivelse af Rikke Baggesens projekt Design af brugerinddragende formidling - Medudvikling af 'Den eksplorative udstilling' eller se videoen herunder, hvor hun kort fortæller om sin forskning.