Det inkluderende museum

Cand. scient. Line Nicolaisen fra Københavns Universitet undersøger for Vores Museum, hvordan naturhistoriske museer og science centre som Tycho Brahe Planetarium kan designe inkluderende udstillinger og formidle viden om emner, nogle borgere opfatter som noget, der ikke er for dem.

Af Lars Jørgensen

Ph.d.-studerende, cand.scient. Line Nicolaisen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet forsker i formidling af astrofysik.


Der er langt fra Svalbard i Det Arktiske Ocean til Tycho Brahe Planetarium ved Søerne i København. Og arktisk klimaforskning har ikke meget med formidling af viden om astrofysik på et dansk science center at gøre.

Men det afskrækker ikke cand.scient. og ph.d.-studerende Line Nicolaisen fra Københavns Universitet. I flere år har hun boet på den norske ø, hvor hun forskede i klimaets udvikling tæt på Nordpolen. Nu forsker hun for Vores Museum i emnet ’Astrofysik: mellem forskningsfaglighed og engagerende formidling’ med udgangspunkt i planetariet midt i den danske hovedstad.

”Jeg har fuldstændigt skiftet spor fra noget meget naturvidenskabeligt til at se på naturvidenskabens sociale sammenhænge. Det skyldes, at jeg nu finder det mere relevant for mig at undersøge, hvordan man kan formidle naturvidenskab, end det er at sidde og selv fuldstændig forsvinde ind i den nørdede naturvidenskabelige forskerverden”, siger hun.

”Mit forskningsprojekt handler om, hvordan man kan gøre en så abstrakt viden som astrofysik relevant for brugere, der ikke nødvendigvis har en stærk naturvidenskabelig interesse”.

Made in Space

Line Nicolaisen har som en del af sit forskningsprojekt været med til at udvikle Tycho Brahe Planetariums nye permanente udstilling ’Made in Space’, som åbnede den 1. februar 2018. I samarbejde med britiske designere har planetariet skabt en højteknologisk og interaktiv udstilling om universet, som gæsterne kan opleve på storskærme og studere i billeder, lyd og tekst.

”Tidligere forskning har vist, at naturvidenskabelige udstillinger generelt fordrer en bestemt type gæst, og at denne gæst ofte associeres med det maskuline”, siger forskeren.

’Made in Space’ er derfor designet med henblik på også at appellere til dem, som ikke nødvendigvis kan identificere sig med en traditionel fremstilling af astrofysik. Line Nicolaisens rolle i processen med at udvikle udstillingen har blandt andet været at interviewe grupper af såkaldte ikke-brugere, som ikke umiddelbart har stor interesse i naturvidenskab generelt og astrofysik specifikt.

”Disse grupper består af en forælder og et barn på omkring 12 år, da det er målgruppen for udstillingen. Jeg arbejder ud fra ideerne om forskningsbaseret design, og jeg har stået for en proces, hvor interviewgrupperne inddrages i flere stadier af designprocessen. Deres forhåndsviden, forhåndsinteresser og tidligere museumsbrug, samt deres feedback på design og indhold har påvirket designet af den endelige udstilling. Blandt andet har deres input ført til et re-design af introen til udstillingen”, siger forskeren.

Line Nicolaisen har endvidere inddraget den nyeste forskning indenfor museer og inklusion med et teoretisk afsæt i postmoderne feminisme. De teorier peger blandt andet på, at det er en social konstruktion at kategorisere mennesker efter deres biologiske køn, og at det er individuelt, hvordan drenge og piger tilegner sig viden om verden.

”Tidligere forskning viser, at naturhistorie og astrofysik er emner, som associeres med det maskuline. Men i en udstilling kan det virke ekskluderende for gæster, som ikke har en maskulin tilgang til stoffet. Derfor handler det om at være opmærksom på, at der i formidlingen skal være forskellige tilgange til stoffet”.

Forskeren understreger dog, at dette ikke skal forstås som en opfordring til naturhistoriske museer og science centre om at designe forskellige udstillinger til drenge og piger.
”Piger og kvinder kan også have en maskulin tilgang til udstillingerne. Derfor handler formidlingen heller ikke om aktivistisk feminisme, men derimod om at være bevidst om, hvordan vi kan bruge teorier fra det postmoderne feministiske teorigrundlag til at anskue køn, når vi designer udstillinger om eksempelvis om rumraketter, der typisk associeres med det maskuline”.

En social oplevelse

Baseret på Line Nicolaisens gruppeinterviews og tidligere forskning handler en større teoretisk kønsbevidsthed i design af udstillinger på museer og science centre om at tænke nyt og anderledes omkring formidlingen af astrofysik:

”Der er stadig en masse faktuel viden om universet i de nye udstillinger på planetariet. Men vi forsøger at tilgå denne viden på en ny måde og tænke flere vinkler ind i udstillingerne. Grundhistorien i udstillingerne er noget, der kan relateres til dig selv. Det er ikke bare tilfældige fakta, du skal huske. Det er noget, der har en eller anden relevans for dig og dit liv. Vi fremhæver det, som giver mening for den enkelte gæst. Eksempelvis understreger vi, at alle de atomer, du består af, er dannet ude i universet”, siger hun.

”Samtidig har vi lagt vægt på, at udstillingen skal være en social oplevelse. I udstillingens mange interaktive muligheder kan man få en fælles oplevelse med et familiemedlem eller en veninde. Det er vigtigt, fordi udstillingen formidler et meget abstrakt stof. Sorte huller og universets strukturopbygning er jo meget abstrakt. Derfor har vi forsøgt at skabe rum for, at man kan snakke om det, man oplever i udstillingen. Og de tiltag er med til at gøre udstillingen mere inkluderende”.

Når planetariets gæster bevæger sig rundt i udstillingen og lærer om supernovaer, stjernetåger og teorier om universets opståen, får de desuden en æstetisk visuel oplevelse:
”Men der er også skabt rum for filosofiske overvejelser om, hvad liv er, hvor vi kommer fra, og hvem vi er. Der er en masse faktuel viden om universet. Men du kan også lære noget om dig selv og din historie. Bare ved at være i udstillingen kan du få ny viden, og du kan selv vælge at dykke ned i flere lag af oplysning”, siger Line Nicolaisen.

”Hvis du eksempelvis vil vide noget om små og mellemstore stjerner, kan du nøjes med at scrolle hen over skærmen og se, hvordan en stjerne udvikler sig. Men du kan også vælge at dykke længere ned i emnet og få at vide, hvad der helt specifikt sker. Du har adgang til forskellige niveauer af viden om universet”.

En udviklingsproces

Set med forskerens øjne er det både Tycho Brahes Planetariums kønsteoretiske perspektiv på planetariets permanente udstilling og selve udviklingsprocessen, der gør hendes ph.d.-projekt relevant i relation til Vores Museums gennemgående tema om forholdet mellem oplysning og oplevelse i museumsformidling:

”Det har været interessant for mig at følge det samspil, der har været mellem designerne af den nye udstilling og formidlingsholdet på planetariet. Hvad får lov til at komme med i udstillingen? Hvad skæres fra? De diskussioner i selve processen har været meget spændende. Der er foregået et spil, hvor formidlingsholdet ikke er gået på kompromis med fagligheden, men hvor designerne også har haft plads til kunstnerisk udfoldelse”, siger Line Nicolaisen.

”Vi betragter ikke oplysning og oplevelse som noget adskilt. Men formidlingen skal være naturvidenskabelig korrekt. Når man for eksempel ser solen på en af udstillingens storskærme, så har solen den farve, den har i virkeligheden”.


Mere information
Læs en kort projektbeskrivelse af Line Nicolaisens projekt her, eller se videoen herunder, hvor hun kort fortæller om sin forskning.