Ph.d.-studerende, cand.mag. Valdemar Grambye Hedelykke fra Institut for Historie på Syddansk Universitet forsker i de danske antikvarers netværk, lærdomsforståelse og formidlingspraksis i perioden 1600-1750. (Foto: Lars Jørgensen)
Selv om man er uddannet cand.mag. i historie med speciale i Nationalmuseets oprindelse, kan det være nødvendigt at sætte sig på skolebænken igen, hvis man også ønsker at forstå ideen bag de første antikvariske samlinger i Danmark. For de fleste kilder til viden om samlingerne er skrevet på latin. Og derfor tilbragte Valdemar Hedelykke Grambye to måneder på en irsk latinskole i sommeren 2017 for bedre at kunne gennemføre sit ph.d.-projekt for Vores Museum om de danske antikvarers netværk, lærdomsforståelse og formidlingspraksis i perioden 1600-1750.
”Jeg læste latin i ti timer hver dag og havde eksamen hver lørdag. Men det er først nu, hvor jeg skal til at undersøge, hvad de første danske antikvarer skrev til hinanden om deres samlinger i breve, at jeg for alvor skal benytte, hvad jeg har lært om latin”, siger Valdemar Hedelykke Grambye, der også har en fortid som studentermedhjælper og projektansat museumsinspektør på Nationalmuseet.
”På Det Kongelige Bibliotek findes der rigtig meget materiale, som er skrevet med en lille, snørklet håndskrift og ofte på latin. Men det vil være et helt livsværk at læse det hele, så det handler for mig om at udvælge nogle kilder, som jeg kan nå at læse og forstå inden for den tidsramme, mit projekt har. Det er umuligt at nå det hele. Men jeg ser det også kun som min opgave at åbne op for forskningen i de antikvariske samlinger i denne periode, fordi det kan sige noget om museernes oprindelse og vores forståelse af den del af fortiden”.
Europæisk inspiration
Da historikeren skrev sit speciale om Nationalmuseets oprindelse, opdagede han, at historien om Nationalmuseets skabelse var langt mere nuanceret, end den fortælling vi i dag har om museets oprindelse.
”Ofte forbinder vi Nationalmuseet med en fortælling om det nationale, hvilket er langt fra den sandhed, hvori det opstod. Skaberne af Nationalmuseet hentede inspiration til deres ideer, formål og ambitioner med museet gennem samtaler med mange museumsfolk i resten af Europa, og samtidig så de sig selv som en del af en ældre antikvarisk tradition”, siger Valdemar Hedelykke Grambye.
”Det er lidt det samme, jeg gør nu med de antikvariske samlinger ved at gå til kilderne. Det handler om at prøve at forstå, hvordan det tidlige eller præmoderne museum fungerede og udviklede sig til det moderne museum. For vi ved ikke ret meget om det. Især ikke i en dansk kontekst. Der er simpelt hen ikke forsket så meget i det”.
Et mørkt område
Valdemar Hedelykke Grambye søger blandt andet svar på, hvad det var for nogle meninger eller sandheder, de første danske antikvarer prøvede at fortælle sig selv, når de undersøgte genstandene i deres private samlinger, som blandt andet indeholdt oldsager, udstoppede dyr, planter, mønter, malerier, våben og mekaniske instrumenter:
”Det er et mørkt område i historieforskningen. Ofte er de antikvariske samlinger noget, som man i løbet af 1800-tallet, men også i dag, forstår som noget helt andet, end de egentlig var. En antikvar var en funktion eller en identitet, som nogle samlere af forskellige kulturhistoriske genstande havde i 1600-tallet og 1700-tallet. Men det var også en profession, som senere blev lidt latterliggjort i løbet af 1800-tallet”, siger han.
”Antikvarerne studerede både genstande og tekster, og de blev på en måde fanget mellem to stole, da historievidenskaben og arkæologien udviklede sig i hver sin retning. Det betød, at de blev betragtet som gammeldags. Man så ned på deres bidrag til videnskaben og anerkendte ikke deres forsøg på at forstå verden og fortiden”.
Nordisk bevidsthed
Af Danmarks tidlige antikvarer var den mest kendte lægen og oldtidsforskeren Ole Worm, som levede fra 1588 til 1654 og lagde navn til Danmarks første museum, Museum Wormianum.
Efter Ole Worms død blev hans samling overtaget af Frederik III’s kongelige kunstkammer. Kammeret var blevet grundlagt fire år forinden og indeholdt kongens egen samling af naturhistoriske og kulturhistoriske genstande.
Ifølge Valdemar Hedelykke Grambye er der forsket en del i både Ole Worms samling og Det Kongelige Kunstkammer:
”Men forskningen har et meget ensidigt fokus på de kendte og lærde samlere og på de kongelige og fyrstelige samlinger. Jeg synes, det også er interessant at undersøge, hvad de mange mindre kendte antikvarer egentlig forstod ved deres samlinger. For man samlede på de mærkeligste ting. Der var en stor nysgerrighed omkring verden og forståelsen af den. Og de havde for eksempel en klar bevidsthed om, at den nordiske oldtid med runestene og gravhøje var noget særligt og anderledes end den græske og romerske oldtid”, siger han.
”Derfor er det også en ret sjov verden at prøve at forstå. For i 1800-tallet refererede man til samlerne, så de må jo have startet en tradition. Men hvad samlede de, hvad tænkte de, hvordan formidlede de deres ting? Og hvad var det for et netværk og fællesskab, de havde omkring de indsamlede genstande? Det er nogle af de spørgsmål, jeg søger svar på”.
Sanselig oplevelse
At det i 1600-tallet og 1700-tallet var populært at samle på både naturhistoriske og kulturhistoriske genstande, er han ikke i tvivl om:
”Jeg har fundet op imod 200 danske samlinger. Men spørgsmålet er, om en samler nødvendigvis var det samme som en antikvar? Det skal jeg have undersøgt lidt mere. Men mange af de antikvarer og samlere, jeg er stødt på, havde uden tvivl en idé om, at de forskellige genstande i samlingerne var værktøjer til at skabe og dele viden”, siger Valdemar Hedelykke Grambye. Han er derimod mere usikker på, om samlerne også brugte genstandene til formidling af oplysning om fortiden i moderne forstand:
”Oplysning handler jo meget om, at man oplyser nogle andre. Men hvem er modtager af oplysning her? Hvem bruger samlingerne? Samlerne talte med hinanden om samlingerne og fortalte om deres genstande i breve. Og derfor kigger jeg også efter spor, som kan fortælle, om samlingerne har været åbne for andre end samlerne selv”.
Hvor spørgsmålet om de antikvariske samlingers oplysende potentiale stadig er ubesvaret, er Valdemar Hedelykke Grambye dog ikke i tvivl om, at det har været en sanselig oplevelse at besøge samlingerne:
”Der er eksempler på, at kongens adelige venner på Det Kongelige Kunstkammer kunne få lov til at drikke af guldhornene, tage Absalons hue på, afprøve de mekaniske instrumenter og snurre en globus. Og det er interessant set i forhold til fortællingen om, at formidlingen på de danske museer har bevæget sig fra oplysning til oplevelse. For det kan jo så ikke være helt rigtigt, hvis man forstår oplevelse som noget sanseligt”.
Skabelse af viden
Midtvejs i sin forskning i de danske antikvarers netværk, lærdomsforståelse og formidlingspraksis er Valdemar Hedelykke Grambye kommet frem til en foreløbig konklusion om, at antikvarerne udgør en særlig del af det præmoderne museum i Danmark:
”De havde et formål med at indsamle genstande, som handler om at forstå fortiden og måske også om at definere og fremme kongens kulturarv og historie. Og jeg tror, at den kobling, jeg laver mellem antikvarisme og museologi kan give nogle andre forståelser af, hvordan vi i dag opfatter museernes udvikling”, siger han.
”For hvis man anerkender, at denne tidlige samlerkultur er en del af museumshistorien, så kan man jo også bruge de muligheder, der ligger i museets tidlige opbygning. Man kan forestille sig museet på en anden måde end 1800-tallets opdeling af historien i stenalder, bronzealder og jernalder”.
Ved at gå lidt længere tilbage i historien kan man ifølge Valdemar Hedelykke Grambye opdage, at museet kan forstås på andre måder end den moderne specialisering i naturhistorie, kulturhistorie og kunsthistorie:
”Og fremfor blot at repræsentere viden kan moderne museer måske lære noget af de gamle antikvarer i det præmoderne museum, som brugte deres samlinger af genstande til at skabe viden. De brugte samlingerne til at prøve at forstå verden og fortiden uden at kende resultatet på forhånd”.
Mere information
Læs en kort projektbeskrivelse af Valdemar Hedelykke Grambyes projekt her eller se videoen herunder, hvor han kort fortæller om sin forskning.