Museer inddrager danskerne i historiefortællingen

Interview 21. oktober 2017 på DR’s P1 Morgen i anledning af Nationalmuseets levendegørelse i Københavns havn 19.-20. oktober 2017 af et søslag 1717 under Tordenskjolds kommando.

Interviewet starter ca. 10 min. inde i optagelsen. Hør det her: http://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2017-10-21.

I: interviewer, P1 Morgen, DR

K: Kirsten Drotner, leder af Vores museum

A: Anni Mogensen, formidlingschef på Nationalmuseet,

I: Vi skal også sige godmorgen til Kirsten Drotner.

K: Godmorgen.

I: Du er professor på Syddansk Universitet og leder for det nationale forsknings- og udviklingsprogram Vores Museum. I undersøger blandt andet hvordan museernes formidlingsformer har ændret sig og kan ændre sig til gavn for flere brugere. Hvad er det egentlige det går ud på?

K: Ja Vores Museum er, som du siger, en national indsats for at prøve at dokumentere nogle af de formodninger som vi hører rigtig mange af os har om, at hvis vi formidler på nogle måder, som man ikke har prøvet så mange gange, så kan vi få fat i nogle nye brugere, og vi kan gøre museernes tilbud mere relevante for rigtig mange. Det er altså det, vi undersøger sammen med vores partnermuseer; og de resultater, vi finder frem til, deler vi også med den øvrige museumssektor i Danmark.

I: Ja, og hvad er det, I har fundet frem til indtil videre i hvert fald?

K: Noget af det, vi kan se, og som forskning viser, det er, at det betyder meget for mange mennesker at få noget, som er langt væk fra ens hverdag, at få gjort det tilgængeligt på måder som ligger på tværs af det, man normalt opfatter som noget, der handler om et museum. Altså, hvis noget er langt væk i tid eller det handler om et emne som man måske ikke lige synes er så spændende, så viser det sig, at hvis museet kommer til folk, i stedet for at folk skal komme til museet, så bliver der åbnet nogle døre, som gør, at folk pludselig finder ud af, hov der er noget her, som er relevant for mig. Men det vi også kan se er, at det betyder vældigt meget, at museet er skarp på, hvorfor man for eksempel gerne vil ud af huset, altså sit eget hus, ned på havnen eller hvad det nu kan være. Man skal være skarp på, hvad det egentlig er, man vil med denne her nye formidling, så det ikke bare bliver nye aktiviteter for aktiviteternes skyld. Og der er en vigtig opgave i, at museerne på forhånd er skarpe på, hvordan de bruger deres …

I: … er skarpe på, hvem man vil ramme med sin kommunikation. For I har stødt på tilfælde, hvor at man ikke har lykkedes med den aktivitet eller den udstilling man, gerne vil ramme nogen med, eller måske ikke har været så skarpe på at ramme de rigtige?

K: Ja, det er ikke kun forskningen, der viser det, det kender museerne også fra deres egen praksis, at man har en forventning om, at der nok kommer dem og dem, og så kommer der nogle andre. Så man kan tage fejl af den intenderede målgruppe, man har, og derfor er det rigtig vigtigt, at museerne lærer at finde ud af noget mere om de forskellige brugergrupper, man henvender sig til. Der er stor forskel på at henvende sig til folk, som er interesseret i forhistorien om Tordenskjold, og om soldaterne har de rigtige uniformer på, og så en otteårig, som måske har hørt om Tordenskjold, men som dybest set er uinteresseret i, om uniformerne er blå eller grønne. Nogle gange skal man jo favne begge de grupper, og det gør det selvfølgelige ikke nemmere. Det, som forskning viser, det er, at jo mere grundigt museerne kender deres forskellige målgrupper, og jo mere skarpe, de er på, hvorfor de vil i dialog med denne her målgruppe, jo bedre lykkes det at nå igennem med det, man gerne vil.

I: Anni Mogensen, frygter I nogle gange, når i for eksempel tager en udstillingud af huset og har et søslag i Københavns havn, at der går nuancer af historien tabt?

A: Nej, (griner). Det er fordi, det er noget andet, vi gør, når vi rykker ud af huset, og jeg er fuldstændig enig med Kirsten i det her med at være opmærksom på, at man giver forskellige målgrupper noget forskelligt, alt efter hvor man er; og når vi rykker ud af huset på den her måde, så er det netop også for at sige, nu gør vi noget andet, nu tilbyder vi noget andet i nogle andre rammer, og så håber vi, at der bliver plantet nogle frøer rundt omkring, så de på et tidspunkt har lyst til at komme ind i huset og møde os andre steder. Men ambitionen er sådan set at vække noget hos nogen, som måske ikke i forvejen var interesseret i Tordenskjold. Og jeg synes også, det andet er jo det interessante med, at hvor skal vi være henne, og hvordan skal vi formidle det, der tror jeg vi er i samme situation som rigtig mange som laver formidling, radio, tv, aviser - altså hvordan er det, vi skal gøre det her, hvor er det, vi skal være interessante; og der tror jeg på kombinationen af medier, kombinationen af platforme, det er i hvert fald det, vi prøver at kigge på. Vi har lige lavet en stor ikke-brugerundersøgelse for at prøve at se på dem, der ikke er kommet hos os, hvorfor gør de det ikke, hvad er det, de synes om os. Som udgangspunkt har de det sådan, at hvis ikke de har hørt om os, så er vi nok kedelige, og hvis som udgangspunkt de tænker, vi er kedelige, så har vi allerede en kæmpe barriere, vi skal prøve at nedbryde, og det er noget, vi forsøger, når vi laver det her søslag og siger: hvad hvis vi prøver at møde jer på en helt anden måde, i et helt andet rum.

I: Og det der med at høre jer, hvis man bor i København og i nogenlunde nærhed af havnen, så kunne man i hvert fald høre jer i går aftes. Tusind tak fordi du kom, Anni Mogensen, formidlingschef for Nationalmuseet, og Kirsten Drotner, professor på Syddansk Universitet og leder af det nationale forsknings- og udviklingsprogram Vores Museum. Mange tak.