Kunsten at kommunikere

Nye formidlingsformer og fortællinger om kunstmuseernes værker er i fokus i cand.mag. Christiane Witzel Særkjærs ph.d.-studie for Vores Museum af, hvilken betydning museumsrummet og interaktionen mellem brugerne har for oplevelsen af kunsten, og hvordan kommunikationen mellem brugerne og museet kan udvikles på Randers Kunstmuseum.

Af Lars Jørgensen

Ph.d., cand.mag. Christiane Witzel Særkjær fra Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet forsker i dialog og eksperimenter som social katalysator i museernes kommunikation med brugerne.


Godt og vel halvvejs i sit studie af, hvordan dialog og eksperimenter på danske kunstmuseer kan være en social katalysator i museernes kommunikation med brugerne, er ph.d.-stipendiat Christiane Witzel Særkjær ikke i tvivl om, at det er en social oplevelse at gå på museum.

”Det er noget, man gør sammen med nogle andre. Det er ikke som at gå i biografen og se en film. Man går rundt på museet og taler om, hvad man ser og oplever”, siger den unge forsker, som er uddannet cand.mag. i Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet, der ligeledes er ansvarlig for hendes ph.d.-uddannelse.

”Derfor sætter de fleste museumsbrugere også pris på at tale med en omviser eller formidler om det, de ser og oplever. Og derfor har museumspersonalets service og engagement en meget stor betydning for, hvordan brugerne oplever museet og de udstillede genstande og kunstværker. Personalets imødekommenhed smitter af på brugernes oplevelse af museet”.

Christiane Witzel Særkjærs studie koncentrerer sig om museumsbrugernes oplevelse af de udstillede kunstværker på Randers Kunstmuseum, et 125 år gammelt kulturelt fyrtårn i en by, hun selv er vokset op i.

”Mange i Randers kender kunstmuseet. Men der er også mange, som ikke gør”, fortæller hun om baggrunden for, at hun i august 2017 som et første eksperiment i sit studie samarbejdede med museet om at udstille en del af museets kunstsamling i en stor gennemsigtig glascontainer.

Rum for sociale relationer

Containeren var i seks dage under den årlige festuge i Randers placeret på en græsplæne lige udenfor museet, hvor de udstillede kunstværker bidrog til festugen med en brugerinddragende, kulturel vinkel.

”Formålet med pop-up-museet, som vi kaldte ’Kunst i Kassen’, var at sætte øget fokus på museets faste samling af kunstværker og undersøge, hvordan man kunne gøre samlingen mere dynamisk og give brugerne en anden oplevelse af kunstværkerne ved at flytte dem ud i nye omgivelser”, forklarer forskeren om forsøget, der var bygget op som en særudstilling med et nyt tema hver dag, hvor de udstillede værker var udvalgt efter, hvad de fortalte om kunsten set i relation til seks forskellige begreber; virkelighed, tro, krop, penge, mad og nationalitet.

Pop-up-forsøget var dermed centralt placeret i en overordnet medborgerskabs-diskussion om, hvordan danske kunstmuseer også i fremtiden kan bidrage med noget, der giver mening for den enkelte borger, museet og samfundet.

”Det resulterede blandt andet i, at vi mødte mange folk i byen, som normalt ikke kommer på museet”, siger Christiane Witzel Særkjær, der netop har forankret sit forskningsprojekt i en teori om, at brugerdeltagelse på museet skaber rum for sociale relationer, som åbner for nye æstetiske oplevelser og forståelser af kunst og samtidig øger brugernes samfundsmæssige engagement.

”Men vores folkeafstemninger, hvor brugerne kunne stemme på de kunstværker i museets samling, de syntes bedst om, viste også, at nogle af dem relaterede værkerne til deres eget liv og identitet. Flere af afstemningerne var præget af brugernes erindring om bestemte kunstnere eller værker, som havde udløst en særlig oplevelse eller følelse i dem. Og dermed får kunsten også en social betydning, hvor den bliver afsæt for en dialog om det at være menneske”.

Værdifulde erfaringer

Det lille pop-up-museum i Randers blev ifølge Christiane Witzel Særkjær besøgt af i alt 420 gæster i løbet af de seks dage, forsøget varede. Af dem deltog næsten 50 i afstemningen om de udstillede værker og fortalte om, hvilke værker i museets samling, der betød noget særligt for dem. Et tiltag, som i 2018 fortsætter indenfor på kunstmuseet.

Men hendes feltarbejde i glascontaineren på græsplænen uden for Randers Kunstmuseum, som har fast adresse midt i byen på anden sal i en stor centralt beliggende bygning, der tillige huser Museum Østjylland og Randers Bibliotek, resulterede også i andre værdifulde erfaringer:

”Det var ikke svært at få kunstmuseets medarbejdere med på ideen. Omvendt var der enkelte besøgende, som ikke kunne se nytten. De mente, at der var lidt for meget underholdning og tivolisering i det, og at vi lige så godt kunne have beholdt værkerne inde på museet. Men det var heller ikke dem, vi forsøgte at imødekomme”.

Ifølge Christiane Witzel Særkjær har Randers Kunstmuseum historisk set imidlertid altid haft stor fokus på at udvikle museets dialog med brugerne. Også dem, museet allerede har god kontakt med.

”Nogle gange har vi nok en tendens til at glemme alle dem, der rent faktisk bruger museet”.

Kulturelt medborgerskab

For at få et grundlag at sammenligne pop-up-museets resultater med, vil hun og museet derfor i januar, februar og marts 2018 arrangere et lignende forsøg inde i et af museets faste udstillingsrum.

I to uger ad gangen vil der i det valgte museumsrum blive vist værker fra kunstmuseets samling, hvor fire af de seks temaer, som pop-up-museet uden for museets faste rammer handlede om, er udvalgt. Det drejer sig om kunstens forhold til penge, mad, krop og tro.

Og når Christiane Witzel Særkjær er helt færdig med sit ph.d.-projekt, håber hun, at dets resultater samlet set kan bidrage med nye tilgange til, hvordan kunstmuseer kan inddrage lokale brugergrupper af relevans for andre museer og kulturinstitutioner, som ønsker at fremme ideen om et deltagende demokratisk medborgerskab og mere livskvalitet:

”Der har aldrig været så mange besøgende på de danske kunstmuseer som netop nu. Og hvis man forbinder et kulturelt medborgerskab med en livslang læringsproces, er potentialet i hvert fald i høj grad tilstede på kunstmuseerne”, siger hun.


Mere information
Læs en kort projektbeskrivelse af Christiane Witzel Særkjærs projekt Kunst, dialog og eksperiment: brugerdeltagelse som social katalysator for museumskommunikation eller se videoen herunder, hvor hun kort fortæller om sin forskning.